banner

Bruxelles

Bruxelles

Vi valgte at tage toget fra Dinant til Bruxelles - en tur på ca 1 time. Da vi kun havde een dag til at opleve byen, valgte vi at tage en sightseeing bus fra hovedbanegården, for at se alle byens seværdigheder på een dag. Der var mulighed for at stå af undervejs, se stedet og fortsætte med bussen igen.

bruxellesBruxelles

Bruxelles er en speciel by, gammelt og moderne, smukt og grimt, rigt og fattigt, alt sammen kan man se lige ved siden af hinanden. Byen har bestemt sin charme og den smukkeste del af byen er gaderne omkring "Grand Place" - Rådhuspladsen - som nok er en af de smukkeste pladser vi nogensinde har set. Pladsen er omkranset af smukke gamle huse og der er rigtig mange detajler at kigge på.

Maneken pis BruxellesBruxellesBruxelles

 

Hvert andet år, midt i august måned, er næsten hele pladsen dækket af et fantastisk blomstertæppe, som består af hundredtusinder begonier arrangeret i et smukt mønster. Da vi ankom var arbejdet i fuld gang, og det var smukt. Selvom det var en lidt regnfuld dag vi besøgte byen, så var det alligevel en oplevelse som man husker.

Manneken Pis er et must når man besøgter Bruxelles, ligesom den lille havfrue er i København. Figuren er placeret i den gamle bydel tæt på rådhuspladsen og efter hvad turistbrochurerne fortæller, så har han flere hundrede forskellige dragter, som han bliver iklædt ved specielle lejligheder. Når man er her i disse gader, så besøg en af de mange schokoladebutikker og køb noget belgisk schokolade, det er rigtig godt og meget bedre end det man køber herhjemme som belgisk schlokolade.

Bruxelles

Galeries St-Hubert - Europas ældste overdækkede indkøbsgade. Den er hyggelig og et besøg værd. Her er både butikker, restauranter og caféer. Et fint sted at skrive postkort på en dag hvor bygerne går og kommer. Butikkerne var ikke de mest spændende men atmosfæren i Galeriet var utrolig hyggelig, og det skyldes sikkert nogle spændende cafeer.

Atomium i Bruxelles

 

Atomium - Bruxelles vartegn. Atomium blev bygget i 1958 til verdensudstillingen. Konstruktionen er 102 m høj og de ni metalkugler er 18 m i diameter. Ved besøget start tager man en elevator op til den øverste kugle, herfra er der en flot udsigt over byen. Derefter tager man elevatoren igen til den miderste kugle, og derfra er der rulletrapper til de kugler der er mulighed for at besøge. Et speciel sted som ikke var den helt store oplevelse - udstillingerne var ret kedelige, men selve konstruktionen var spændene og et besøg værd.