banner

Turen til Tyskland sommer 2011

Fredag d. 5. august

Dagens mål er camping Aller Leine Tal lidt nord for Hannover, hvis vi kan nå den så er vi godt på vej mod vores mål som er Wertheim i Tyskland. Wertheim ligger lidt syd-øst for Frankfurt am Main.

Jeg fik tidlig fri så vi kunne køre over middag, det var også rigtig godt for selvom vi kun ville køre ca. 300 km i dag, så tog det lige knap 4 timer at nå på den anden side af Hamborg. Der var ca. 20 km stop and go, så det gik meeeget langsomt. Varmt var det også og på sådan en dag, så savnede vi virkelig vores air-condition, men det virker altså ikke og det koster temmelig mange penge at få ordnet, så vi må bare svede….

Vi nåede til campingpladsen ved 1730 tiden, og pladsen kender vi. Det er en rigtig fin plads som transit. Ligger tæt på motorvejen ( ca 1. km fra rastepladsen Aller Leine Tal og ja man kører igennem rastepladsen for at komme derhen)

Aftensmaden nød vi på terrassen, det er ikke luksus, men almindelig god mad. Aftenen var dejlig lun, så vi sad udenfor og nød det.

Aller leine talAller leine talaller leine tal

Lørdag d. 6. august

Så snart vi var færdig med morgenmaden gik turen videre sydpå – ca 450 km, og en stor del af det er på A7. Det tog nu alligevel lidt tid, der var rigtig meget vejarbejde, selvom der ikke var kø, så går det lidt langsommere med alt det vejarbejde.

Det var rigtig varmt og lummert. Vi startede godt nok turen med lidt regn, men det blev hurtig til solskin, og det meste af tiden ca. 30 grader, så hvis vi savnede air-con i går, så var det værre i dag. Det var rigtig lummert, men de lovede regn og torden til aften, og det kom der også, de efterfølgende dag skal kunne blive omkring de 20 grader og vist nok en del regn, så vi skal nok blive kølet af igen.

Vi ankom til Wertheim og fandt campingpladsen. Den ligger rigtig fint helt ned til floden Main. Vi havde reserveret en plads. Vi ankom ved 15 tiden, og fik os installeret med et herligt blik ud over floden. Det er heldigvis en flod med noget trafik på, så der er noget at kigge på. Der kommer turbåde, små motorbåde, store flodpramme og så var der også et hotelskib, og det var rigtig stort. Det skal nok blive hyggeligt den næste uges tid, der er i hvert fald noget at kigge på når vi er hjemme på pladsen.

Pladsen er ok – sanitetsbygningerne er gamle, men de ser ok rene ud.

Vi fandt et supermarked meget tæt på og fik handlet lidt madvarer og fik lavet lidt dejlig aftensmad hjemme i vognen.

Ellers var det bare om at nyde aftenen, med både varme, regn og lidt torden. Indimellem var der meget kraftig regn.  Nu glæder vi os bare til at se hvad byen og området vil give af oplevelser den næste uges tid.

 

Azur Camping WertheimAzur Camping WertheimAzur Camping Wertheim

 

Søndag d. 7. august.

Dagen startede med en dejlig morgenmåltid og vi havde ikke travlt. Idag skulle vi ikke så langt, blot ind til byen Wertheim og se hvad det er for en by vi bor ved.

Vi valgte at gå ind til byen, der var ca. 2 km så det var ikke så galt. Det var ret heldigt for hver 2. år har de bilfri søndag i området og det var lige idag. Vi gik lidt rundt i byen og kiggede på de gamle huse - en hyggelig lille by. På et tidspunkt så vi et turisttog som kørte op til byens borg. Det lød lokkende at bliver kørt derop, så det valgte vi. Vi troede også vi vile høre lidt om byen, men der blev vi snødt. Han kørte med ret høj fart op til borgen, der var ikke engang noget særlig udsigt på vejen derop. Senere fandt vi ud af der ikke var særligt langt at gå derop fra centrum - lidt stejlt ja, men oveni en flot udsigt.

Borgen var rigtig flot - en ruin højt oppe over byen. Det kostede 1 euro at komme ind på borgens området. Den var ikke så stor, men en flot tur. Hvis man ville var der en rute med masser af trapper og lidt for langt ude til kanten for mig, så jeg tog turen i gården og Christian tog turen med trapperne og en flot udsigt. Da rundturen var slut kom der en restaurant med en super flot udsigt ned over byen og nu trængte vi også til en frokost og en pause. God mad til en rimelig pris, og et rigtigt hyggelig sted.

Som sagt gik vi tilbage til byen, nemt nedad og en rigtig kort tur i forhold til toget..... På vejen ned kom vi forbi en falkoner som stod med en ung ugle og forklarede om hans fugle. Uglen hed Alfons og var 8 uger gammel, vejede ca 2,5 kig og var en rigtig sød.

Herefter gik vi hen til turistbureauet og fik lidt brochurer over området. Vi gik lidt mere rundt i byen, der var mange hyggelige små butikker, som vi bestemt må besøge igen når der er åbent. Vi fandt en bager der var åben og købte lidt kage til kaffen når vi kom hjem. Vi gik hjem til pladsen igen, og nu var der bestemt tid til en kop kaffe og vi nød at sidde og kigge på de både der kom forbi på floden.

Vejret var rigtig fint, sol og dejlig lunt - alt i alt en dejlig sommerdag med lidt skyer men mest sol.

 

wertheimWertheimWertheim

 

Mandag d. 8. august.

Vejret var lidt småkoldt og regnfuldt til morgen, så vi besluttede at det var idag vil ville besøge outletbyen Wertheim Village og europas største campingvognforhandler expocamp som ligger lige ved siden af. Begge dele ligger lige i udkanten af Wertheim så turen var ikke særlig lang.

Vi statede i expo camp og her var masser af campingvogne og autocampere. Vi ville checke de små autocampere med prisen og indretning. Det var godt nok en stor butik, udvalget var næsten lige så stort som på Feriemessen i Herning. Nedenunder var der også en stor udstyrsforretning. Der fik vi nogle timer til at gå uden de store problemer.

Efterfølgende tog vi over i outletbyen. Set udefra ligner det næsten en borg med alle tårnene, men det ser lidt for nyt ud. Det op opbygget i en flot stil, og virker som en lille by med en hovedgade, masser af butikker og nogle cafèer. Jeg havde på folderen set at der 5 butikker med plus size størrelser, og det virkede lidt spændende da outlet plejer at være i ret små strørrelser. Ud af de 5 var der 2 som reelt var butikker med store størrelser, de 2 af dem var herretøjsbutikker med skjorter i alle størrelser og den sidste var en sportsbutik, som godt nok ikke så ud til at have noget over str. 42.

Men der var da masser at se på, både tøjbutikker, smykker, ure, køkkenting og meget mere, så der gik et par timer mere at kigge på butikkerne, der var over 100 butikker ialt.

Da vi skulle hjem holdt vi ved Art of Chokolate som lå liden udenfor, vi ville købe noget rigtig god schokolade. De havde de også men det var ret dyrt, så det blev lidt men godt. Mens vi var i schokoladebutikken kom der en rigtig voldsom regnbyge og et par lyn og torden, så det var godt vi var indendørs.

Efterfølgende kørte vi hjem på pladsen og til aften lavede vi lidt aftensmad i vognen. En ret kold sommerdag, men ok til at gå i butikker.

 

Expo camp WertheimWertheim VillageWertheim Village

 

 

Tirsdag d. 9. august.

Idag fik vi morgenmad ude foran vognen, da morgensolen varmer ind under markisen - og det er da dejligt. Så er det rigtig sommerferie. Vejret var meldt nogenlunde idag, så vi besluttede at var idag vi skulle køre den forholdsvis lange tur til Rothenburg ob der Tauber. Jeg havde lagt en rute på navigatoren, men undervejs skippede vi ruten og kørte med hovedvejen. Den tyske eventyr rute starter i Wurzburg, og jeg troede at vi ville følge den med den rute jeg havde lagt. MEN det gjorde vi ikke, vi kørte med noge rigtig små veje, og det tager alt for lang tid at køre over 100 km ad så små veje. Vi blev på de lidt større veje, og det var såmænd eventyr ruten. Vi nåede endelig Rothenburg omkring middagstid og fandt da også hurtig en parkeringplads. Den gamle del af Rothenburg ob der Taber er bag en mur og det er virkelig en flot og hyggelig middelalder by. Der var ret mange mennesker og masser af butikker med souvenir ting, der var nok lige lidt for meget, Men vi kunne jo heldigvis bare nyde de gamle flotte huse og de gamle gader.

Der er masser at se i denne by og det kan bestemt anbefales at lave en omvej for at besøge byen. Byen har en ret stor gammelt centrum og man kan nemt bruge en dag for at nå at se hele byen. Vi så det meste men ikke det hele, og der var områder som vi sagtens kunne have brugt mere tid i, men vi fik set det meste på de ca. 6 timer vi tilbragte i byen. En af specialiteterne i byen er de såkaldte "schneeballen", snebolde, de er lidt tørre, men ellers ok. Det er vist kun turisterne der køber disse, prisen var i hvert fald en rigtig turistpris (lidt smådyr). Vi købte også lidt spegepølse hos en slagter i byen, og de smagte godt, særligt den med honnning. Det var mest overskyet, men indimellem kom der en del regn men også solen kiggede frem indimellem og så var der et utrolig flot lys, men det varede desværre ikke så længe, så det var lige hvor man var nå solen kiggede frem.

Der var også en butik med juleting, og der var rigtig rigtig meget at vælge imellem og næsten alt var juleting. Der var utrolig mange mennesker derinde, så julepynt kan være en god salgsvare hele året rundt.

Til frokost fik vi en rigtig god pizza hos en italiensk restaurant, så det var ikke sult der plagede os resten af dagen.

Alt i alt en rigtig hyggelig dag i den gamle by. På turen hjem fulgte vi eventyr ruten - og det var noget hurtigere end de helt små veje. En rigtig flot rute, som førte os igennem flere små hyggelige byer som er typiske for dette område. En flot tur hjemad. Der kom også en mega regnbyge igen, der var ikke ret meget at se ud af ruderne i bilen, så tempoet gik drastisk ned for alle.

Da vi kom hjem spiste vi lidt rugbrød, det var hurtigt og nemt og vi var egentlig bare glade for at kunne sætte os hen og kigge lidt på hvad der kom af skibe ud foran campingvognen.

Rothenburg ob der TauberRothenburg ob der TauberRothenburg ob der TauberRothenburg ob der TauberRothenburg ob der Tauber

 

 

Onsdag d. 10. august.

Dagen startede med en dejlig morgenmåltid og vi tog os god tid og læste avisen. Det er rigtig dejligt at have god tid, og bare sidde og nyde udsigten over floden og starte dagen stille og roligt. Idag ville vi ikke lave så meget. En lille tur til Brunnbach kloster som ligger ca 15 km væk. Vi kom forbi der igår men da var der ikke tid til at besøge stedet.

Så vi kørte turen derned og gik stille og roligt igennem de områder hvor der var adgang. Et flot gammelt kloster som bliver brugt til mange forskellige ting. Der var en mindre betaling for at se dele af klosteret og kirken (3,50 euro per person) og det var bestemt pengene værd. En flot kirke og der er en speciel stemning i sådanne gamle klostre, mange steder kan man sagtens forestille sig at munkene er gået rundt og levet deres daglige liv. Stedet var ret slidt men det har bestemt også sin charme. Der blev også afholdt kunstkurser og nogle offentlige kontorere havde også kontor i bygningerne. Til turisterne var der også et flot vinotek med vin fra forskellige vinbønder her i området. Vi købte et par flasker af en sort rieling, den ene en alm rødvin, den anden var en lys vin og det var fordi den var uden vindrueskallen. Den var bare god.... Den blev drukket til dagens aftensmad.

Da vi kom tilbage til byen gik vi en tur i Wertheim og så lidt på butikkerne i byen, de andre gange vi gik rundt i byen var alle butikker lukkede. Det var ikke de helt store ting vi fik købt, men nogle hyggelige butikker var der da i byen. En slagter fandt vi da også så aftensmaden var reddet.

En fin dag med tørvejr hele dagen og selvom temperaturen ikke var så høj, så var vejret helt fin idag.

 

Brunnbach klosterBrunnbach KlosterBrunnbach Kloster

 

Torsdag d. 11. august.

Dagen startede som sædvanlig med morgenmad og dagens avis - med god tid til begge dele. Sådan midt på formiddagen var vi klar til køre afsted. Dagens første mål var byen Miltenberg. Byen var kun ca. 20 km væk, så turen var ret kort. En flot tur langs floden Main og vi fandt da også ret hurtig en parkeringsplads nede ved floden. Allerede her så det godt ud, en flot promenade langs floden og byen var ikke så stor så vi gik bare ind mod byen. Ret hurtigt var der da også skilte til byen historiske torv.

Byen var ret smal - når man kiggede ned ad sidegaderne var der enten kig ned til floden eller trapper op imod skoven. En rigtig flot gågade med masser af gamle bindingsværk huse og mange små butikker. Da vi kom til torvet måtte vi simpelthen tage en pause på en cafe og sidde og nyde udsigten. Et rigtig flot torv omkranset af gamle huse - og alene torvet er bestemt et besøg værd i byen.

Mens vi sad på torvet fik jeg øje på en butik der solgte magnetsmykker (Energetix) - jeg har for noget tid siden købt noget af det og det virker rigtig god mod min hovedpine, så jeg manglede en kæde med magnet i nakken. Det havde hun sevlfølgelig, så det blev jeg "nødt" til at købe. At det samtidig er en flot kæde med et sødt vedhæng på, ja det gør det jo ikke dårligere. Normalt sælges smykkerne kun via homeparties, så det var fint at kunne se et stort udvalg. Nå nok om det, vi fortsatte vores tur i gågaden og der var mange flotte huse med mange sjove detaljer. En ting vi har observeret at mange huse har små ordsprog eller lignende på husene og der var en slagterbutik som havde flere små vers om hvor godt det var at spise kød og pølser - en sjov detalje.

Da vi kom tilbage til bilen satte vi kursen mod næste punkt - en by/borg der hed Breuburg - vi vidste ikke rigtig så meget om den, da vi bare havde set et billede og læst meget lidt om det. Der var ikke ret meget at finde i guidebøgerne, og det var forståeligt nok. Vi fandt borgen uden de store problemer, den var også ret fint, men slet ikke så stor som vi havde forestillet os. Der var skiltet med et gasthaus, så noget måtte der da være (udover de skilte vi så til et Jugendherberg og et dyrehotel). Der var også en lille restaurant og udsigten var da også fin, men vi blev hurtigt enige om at stedet var en meget lille omvej værd, men ikke de 30 km ekstra som vi kørte. Vi fik en kop kaffe og en lille gåtur rundt på borgen.

Dagen var helt perfekt mht vejret, så vi valgte at køre hjem på pladsen og nyde resten af dagen. En rigtig dejlig sommerdag med en lun aften.

MiltenbergMiltenbergBreuberg Burg

 

 

Fredag d. 12. august.

Idag skulle turen gå til Wurzburg. Morgenen startede rigtig fint, der var lidt sol og der var ret lunt. Men da vi næsten færdige med morgenmaden begyndte det at regne, og det blev ret så køligt. Regnen fortsatte i et godt stykke tid, og vi ville vente og se om det ikke blev bedre. Op ad formiddagen blev det tørvejr og vi kørte afsted. Vejret holdt fint resten af dagen og det regnede kun meget lidt indtil vi kom hjem, så kom der en ordentlig byge igen.

Vi fandt hurtig en p-plads i Würsburg - det var ret enkelt / god skiltning. Vi holdt lige ved Residens paladset så der startede vi. Det var utrolig flot - desværre måtte man ikke fotografere indenfor, men oplevelsen var stor alligevel.... Det startede ved trappeopgangen som var helt fantastisk og loftet var så vidt jeg har læst verdens største loftsmaleri - man kunne stå længe og bare kigge op i loftet. De fleste af rummene var helt vildt flotte, der var masser af stuck (store, små, farvede, snørklede og meget meget flotte). Jeg vil mene at alene denne bygning er en tur til Würzburg værd, og endda en ret så stor omvej.

Der var også en rigtig flot have, vi nøjedes med at kigge ud i haven, da vi ville ned i byen først og så kunne vi se hvor meget energi vi havde når vi kom igen. Vi ville ned og se domkirken som også skulle være rigtig flot, men den var lukket for turister pga renovering. Øv, men ikke at gøre ved det. Så vi gik videre ned til den gamle Main-brücke - en flot gammel bro. Vi fandt en restaurant lige nede ved broen hvor vi fik frokost mens vi sad og nød udsigten om til Maria fæstningen. Vi spiste nogle lokale små ristede pølser, men de meste af maden hernede er ikke lige mig, lidt for deftig som de siger på tysk, efter min mening lidt for fed.

Vi gik langs med floden hen til en gammel kran som var lavet om til restaurant - vi var nu ikke inde i restauranten men vi gik bare og nød udsigten langs floden. Derefter gik vi en tur rundt i byen, men vi syntes ikke at der var noget særlig ved resten af byen, ihvertfald ikke det vi så. Så skulle vi lave det om så havde vi taget parken og Maria fæstningen i stedet for.... men det ved man jo ikke altid inden tiden.

Sidst på eftermiddagen kørte vi hjem igen og nød nogle timer på pladsen, selvom det regnede var det alligevel lunt. Så vi kunne sagtens sidde udenfor og nyde udsigten, det blev da også tørvejr igen lidt senere. Vi pakkede lidt sammen og fik betalt i receptionen, så vi er klar til at tage videre imorgen til Bamberg.

 

WürzburgWürzburgWürzburg

 

Lørdag d. 13. august.

Flyttedag - idag var det tid til at skifte campingplads - efter en forholdsvis hurtig morgenmad pakkede vi det sidste sammen og satt kursen mod Bamberg. Turen var ikke så lang - ca 130 km så det var til at overse.

Der var ingen trafikale problemer og vi ankom små 2 timere senere til camping Insel i udkanten af Bamberg. En fin plads liggende ned til floden Regnitz. Der kom mange nye til løbende så det var vist godt vi kom ret tidligt. Vi fandt en rigtig god plads på et hjørne med udsigt ned til floden. Der er ikke så meget trafik på denne flod, men lidt længere ude kan vi se flodprammene sejle på en kanal der forbinder Main med Donau. En flot udsigt med lidt bjerge i baggrunden.

Pladsen har nogle utrolig fine sanitære faciliteter, den ene bygning er helt ny og er bare super flot og ren. Den anden er lidt ældre men stadig pæn og ren og forholdsvis ny. Der er også en fin restaurant på pladsen og vi startede faktisk med at få frokost på pladsen efter vi havde fået vognen installeret.

Der blev også tid til at få lidt tøj vasket, og ellers var det bare ren afslapning til en herlig udsigt. Pladsen reklamere med live musik og grillmad til aften, så det måtte vi da prøve. Ved 1830 tiden gik vi hen til restauranten og fandt en plads på terrassen. Vi bestilte en steak med tilbehør (kartoffelsalat og lidt grøn salat). Maden var ok - kartoffel salaten lidt speciel, men sådan laver de den herned. Musikken var ikke noget særlig at skrive hjem om, men de kunne da underholde og skabe stemning. Vi have en hyggelig aften i selskab med flere mange andre fra campingpladsen. Vi snakkede også en del med et tysk ægtepar og vi udvekslede ferieoplevelser. Vejret var rigtig fint hele dagen og aftenen var rigtig lun.

Camping Insel BambergCamping Insel BambergCamping Insel Bamberg

Søndag d. 14. august.

Idag var det det tid til udforske Bamberg - hvor var det egentlig vi boede. Så efter morgenmaden kørte vi ind til byen og fandt en parkeringsplads. Det var ikke ret langt, ca 5 km og vi parkede i et p-hus lige ved turistinformationen.

Vi havde fået lidt kortmateriale på campingpladsen, men vi skulle lige ind på tursistinformationen og se hvad de havde. Vi havde set at der var en bustur som kørte byen rundt og der var muligehed for at stå af underevejs hvis man ville. Bussen startede ved domkirken så der gik vi op. Men den kørte kun 1 gang i timen og der var ikke plads i den første. Vi skulle også lige have noget vand at drikke, for der var meget varmt. En time senere var vi så klar til køre byen rundt. Turen gik bl.a. rundt på 6 af de 7 høje som byen er bygget på. En af de første bakker var byens højeste punkt. Det var byens gamle borg på Altenberg (som betyder de højeste punkt fik vi at vide). Her var der en lille pause så vi kunne gå rundt og se lidt på borgen. Man kunne godt stå af der og tage den næste men der var ingen garanti for pladsen, og alle de afgange vi så var fyldt op.... så det var da lidt af en risiko, for der var langt ned til centrum. Turen fortsatte rundt til andre toppe og det var en fin tur med gode historier undervejs.

Da vi var tilbage igen var det tid til at udforske byen til fods. Det gamle centrum som er et UNESCO site kan man sagtens gå rundt i. Byen har mange navne - bla. Der Fränkische Rom (pga de bakker byen er bygget på) - Die Fränkische Venedig, Kirkebyen pga alle kirkerne, ølbyen pga alle bryggeriene - faktisk har byen den største tæthed af bryggerier i hele verden... byen var også heldig under 2. verdenskrig, så som chaufføren sagde så er alt som i gamle dage - intet er ændret.

Det ER en flot gammel by og masser af små gader, broer, pladser og rigtig mange flotte gamle huse med mange forskellige detajler. Byen er bestemt et besøg og en større omvej værd - og vi skal da herind igen af dagene og bare slendre rundt i gaderne og nyde de gamle gader og huse.

Vi manglede faktisk at handle lidt men ingen supermarkeder eller lign har åben på en søndag og imorgen er det en katolsk helligdag (Maria himmelfart) så der er alt også lukket. Men vi fandt en lille bager hvor vi købte lidt brød og lidt pålæg, så vi skal nok få noget at spise imorgen også. Vi kan selvfølgelig altid tage på restaurant, de har jo åbent, men det er nu rart også at have lidt herhjemme i vognen.

Vejret var bare helt fint idag - næsten for varmt. Hen under aftenen kom der så lidt afveksling idet vi fik en ordenlig byge og noget tordenvejr - som afslutning en utrolig flot regnbue og solen vendte også tilbage.

 

BambergBambergRegnbue på camping Insel Bamberg

Mandag d. 15. august.

Dagen idag skulle blive lidt regnfyld og halvkold så vi tog os god tid til morgenmaden og så skulle vi lige finde ud af hvad vi ville lave idag. Alle butikker i området var lukket pga en katolsk helligdag, så vi kunne finde et butikscenter eller lignende. Vi havde set nogle brochurer om et veterantog og en drypstenshule så vi satte kursen mod disse mål. Undervejs fandt vi ud af at veterantoget slet ikke kørte idag, men vi kunne da køre til byen og se hvad den indeholdt.

Vi kørte til Ebermannstadt som byen hed, men den var nu ikke noget særligt så vi kørte hurtigt videre. Vi kørte i det Fränkische Schweitz og naturen var rigtig flot. Lidt senere kom vi til en by der hed Gössweinstein og da så borgen på klippetop blev vi enige om at her ville vi lige gøre holdt og se på byen. Det var en lille hyggelig by. Vi parkerede bilen og gik op i byen. Lidt længere oppe i byen kom vi et en ret stor kirke - en valfartskirke / basilika den blev omtalt på flere måder - men en utrolig flot kirke.

Da vi kom ud fra kirken gik vi en tur op til borgen - det så lidt langt ud men turen var ikke ret slemt. En lille fin borg med en flot udsigt og nogle fine rum. Et lille flot kapel, en nogle rum med gamle møbler. Der var også en terasse hvor man kunne købe en øl eller en sodavand. Vi tog nu turen ned til byen igen og fik en kop kaffe på en cafe lige foran kirken. Vejret var faktisk ret godt efterhånden og vi ville fortsætte til drypstenhulen.

På vejen dertil kom vi forbi en sommer kælke bane - rodelnbahn - og den måtte Christian lige prøve. Den var ret høj og på væggen stod der at det var verdens flotteste sommerkælkebane - men som Christian sage så havde man ikke så meget tid til at se det. Man kunne få ret meget fart på og både store og små så glade ud da de kom ned. Det var vist en god tur. og så gik turen videre til drypstenshulen - Teufelshöhle. Den lå bare 1 km videre, så vi var tæt på. Begge dele ved bygen Pottenstein.

Drypstenshulen var rigtig flot - ikke så flot som den vi så i Belgien (Han grotterne), men alligevel var det en fin tur. Der var rigtig mange trapper - ca 400 - og havde jeg set billeder af grotten var jeg måske ikke gået derin, men nu var der jo så det var bare om at fortsætte og der var da kun enkelte steder som var "lidt svære" - men det var bare om at komme forbi og godt med gode gelender alle steder, det hjælper rigtig meget. Da vi kom ud af hulen var det en flot tur ned til cafeteriat og hulens indgang, den var heldigvis ikke så slem som frygtet, men jeg var godt træt da vi kom derned og trængte til en lille forstærkning, så en kop kaffe var rigtig godt. Efterhånden var det næsten blevet aftenstid, så vi satte kursen hjemad og aftensmaden spiste vi på en restaurant en lille kilometer fra pladsen - rigtig lækker.

En god dag med fint vejr - lidt overskyet i begyndelsen, men rigtig fin sol senere og det blev også ret varmt. ca. 25 grader. En flot køretur - der er rigtig smuk natur her i det Fränkisches Schweiz

Basilika i GösweinsteinBorgen i GössweinsteinTeufelshöhle ved Pottenstein

 

 

Tirsdag d. 16. august.

En stille og rolig dag var planen og det blev det også. Sidst på formiddagen kørte vi ind til byen, vi fandt et indkøbscenter som vi ville se hvad det indeholdt. Men det var nu ikke det helt store så vi kørte ind i centrum i den gamle by. Det er noget mere atmosfære end i centret, og så var det jo en dejligt vejr.

Vi tog bl.a. en tur ned af gågaden og den første del af gågaden er den mest spændende - der er mange flotte gamle bygninger og der er da også flere hyggelige butikker uden at det alt for turistpræget. Midt på gågaden kom lå der en kirke og den måtte vi da ind og se - en flot kirke som bestemt var værd at kigge ind i, og så var den også dejlig kølig.

Vi var inde og kigge i nogle butikker og vi spiste frokost lige det gamle rådhus. Sådan en dag med lidt shopping og gåtur rundt i byen går hutigt så hen sidst på eftermiddagen gad vi ikke mere og kørte hjem på pladsen og nød resten af dagen.

Det var en rigtig dejlig sommerdag med masser af sol og ret så varm.

 

Onsdag d. 17. august.

14 heilige og slot seehof

Idag gik turen lidt nordpå til en valfartskirke som så meget spændende ud - den hedder 14 heilige. Det var rigtig varmt så det var bare om komme hurtigst muligt frem. Der var rigtig godt skiltet til kirken, så det var nemt at finde (også uden en navigator). Vi ankom til en p-plads hvor vi troede at vejen var lukket op til kirken, det viste sig at være kun at være tilfældet i nogle få timer om søndagen. Men pyt en gåtur er jo ingen skade til.

Da vi kom op til kirken var der gudstjenste, men der stod et skilt hvor der stod at der rundvisning/orientering om kirken små 10 min senere, så vi ventede. Allerede der kunne man se at kirken var helt speciel og meget flot. Da de 10 min var gået gik der en ret stor flot hen til de bænke hvor vi blev henvist til og en munk begyndte at fortælle. Han fortalte i en lille time og det var utrolig interessant. Det hele startede med en syn som en lokal arbejdsmand havde for mange mange år siden. Han så en lille dreng på stedet hvor kirken er og nogle dage senere så han synet igen. Denne gang var der en flot - faktisk 14 børn som sagde til manden at der skulle bygges en kirke på stedet og de var de 14 hellige som ville hjælpe ham hvis han ville dem med at få kirken bygget. Da der var en mere der havde dette syn blev der af det lokale kloster bygget en lille kirke på stedet. Kirken blev bygget større og større og den nuværende kirke blev tegnet at en meget berømt mand Balthasar Neumann. Vi har set flere kirker og residenser tegnet af ham og det er meget imponerende. Kirken er bygget op på en hel speciel måde og munken forklarede også at den måske blev optaget på UNESCO liste. Han forklarede rigtig mange ting og det var både spændede og sjove historier. Vi var enige om at vi havde ramt et rigtigt godt tidspunkt at besøge kirken. Jeg ved ikke hvor ofte han fortæller dette, men jeg tror kun der ved aftale for der var flere hold gæster som han nævnede var på besøg.

Efterfølgende gik vi rund og så på alle detaljerne i kirken - den er ikke så stor, men en oplevelse helt for sig selv. Den er bestemt en stor omvej værd. I nærheden så der også et kloster som også skulle være spændende, men vi valgte at køre tilbage mod Bamberg og besøge slottet Seehof. Det var rigeligt med 2 besøg på een dag, så vi valgte slottet.

Slot Seefhof er en kønt lille slot med et flot springvand i baghaven. Springvandet stater hver hele time og den guidede tur startede 15 min senere. Her fik en rundtur på slottet - nogle flotte lokaler, men desværre ikke så meget interiør. De tidligere ejere finanserede deres livsstil ved løbende at sælge interiøret fra slottet og det er nu bl.a.i Japan, Usa og England. Enkelte dele er tilbagekøbt og nogle af møblerne var kopier. Guiden var god til at fortælle historier og der var flere sjove anekdoter ind i mellem.

Vi talte også om at Frankrig sjældet holder guidede ture på andre sprog, men det gør tyskerne altså heller ikke. Vi har kun hørt om foredrag på tysk, forskellen for os er bare på vi forstår alt det tyske.

Da vi var færdige på slot Seehof fik vi handlet lidt og kørte hjem på pladsen og nød resten af den rigtige varme sommerdag.

 

Torsdag d. 18. august.

Endnu en varm dag foran os, og idag var det ikke de store planer. Vi gik en tur i Bamberg og ville op og se Neue Residens. Vi fik en rigtig fin rundvisning - med mange små sjove vinkler på historierne, man jo sige at tyskerne har humor når de guider folk rundt i disse gamle bygninger.

 

Bamberg - neue resident og tur med nattevægter

Fredag d. 19. august.

Fra Bamberg til Schluctern

Lørdag d. 20. august.

Familiebesøg og fødselsdag hos familien i Schlüctern

Søndag d. 21. august.

Motorløb i Vogelberg....

Mandag d. 22. august.

Så var dagen kommet til hjemturen. Dagen startede meget varm, allerede ved 7 tiden var der ca. 22 grader. Vi fik en hurtig morgenmad og var klar til at køre fra campingpladsen ved ca halvni tiden.

Turen hjem var på ca. 623 km så det var udsigt til en lang tur. Trafikken var ikke særlig slem, faktisk var vi overrasket over hvor nemt til egentlig gik. Vi var hjemme efter ca. 10 timer og der var kun lidt langsom kørsel lige før Hamborg, ellers gik det rigtig fint. Næsten ingen regn (kun meget få dryp) og temparaturen var næsten ens - vi var dog oppe på 26 grader og da vi kom til Danmark var der ca. 20 grader. Vi forsøgte at tage lidt varme med hjem, men det lykkedes vist ikke for godt.....

Undervejs holdt vi pause på en Auto-hof lidt nord Hannover - Allertal - meget tæt på den campingplads vi ofte har brugt på vej ned. (camping Aller-leine-tal). Denne auto-hof har åbent 24 timer i døgnet, året rundt og hvis man vil overnatte koster det 6 euro, men dem kan få refunderet i restauranten som både var god og billig. Så det er bestemt et godt alternativ hvis man bare vil have en hurtigt overnatning. Selvom vi ikke er særlig glade for at overnatte på rastepladser, så virkede denne som ret tryg, så hvem ved om vi vil overnatte her engang i fremtiden.

Ved godt 18 tiden kom vi hjem og fik tømt campingvognen - skønt at være hjemme efter en dejlig ferie. Nu skal alle oplevelser lige sættes på plads og vi skal nyde et par dage herhjemme inden vi skal på arbejde igen.

 

 

Denne side er lavet af basis webdesign