banner

 

Sommerferie august 2013 - Turen går til Moissac - Midi Pyrenæ - Sydfrankrig

Dagbog

Fredag d. 9 august. Fra Aabenraa til Bremen i Nordtyskland.

Vi startede fra Aabenraa ved 13 tiden. Vejret var fint sol og sommer og under de 30 grader.
På nettet advarede de mod kø denne fredag, og der var også en del kø.
300 km på 5 timer, siger vel en del.
Det startede allerede ved Rendsborg ( eller Hüttener Berger Rasteplads) og det var her den længste kø og med lidt tålmodighed gik det jo alligevel. Det blev fyraftenstrafik i Hamborg inden vi nåede frem, med det gik forholdsvis nemt.
Vi havde et mål for fredagen – en plads ved Bremen som vi før har brugt som overnatning på vej. MEN trafikradioen meldte om en laaang kø inden denne pladsen, så vi søgte og fandt en plads før køen begyndte – og det lykkedes fint. Vi fandt en fin plads lidt før Bremen hvor der var restaurant og en ganske ok sanitære faciliteter. Pladsen hed Paradis camping / Grüne Jäger, og er også med i ACSI camping på vores navigator.

Camping Paradis Grüner Jäger  - BremenCamping Paradis Grüner Jäger  - BremenCamping Paradis Grüner Jäger  - Bremen

Lørdag d. 10 august 2013. Fra Bremen til Peronne i Nordfrankrig.

Vi startede tidlig – lige lidt efter kl. 0700 kørte vi fra pladsen og ud på motorvejen – pladsen lå lige bag ved en stor rasteplads og det tog kun ca. 5 min så var vi på motorvejen. Målet var et nå et godt stykke – gerne omkring de 700 km.

Det gik fint gennem Tyskland – vi kørte omkring Köln, det havde vi ikke prøvet før, og der var nogle steder med nogle gode bakker og ret meget trafik – men det gik fremad,
Vi kørte fra Aachen ind i Belgien, og i begyndelsen gik det fint – vi talte endda om der ikke var meget trafik. Nogle steder var de endda ved at lave ny vejbelægning – fantastisk…. Men efter et stykke tid var der de gamle rigtig dårlige veje – og endda vejarbejder (kunne bare ikke se hvad de lavede) men afspærre en af vejbanerne i laaaang tid det kunne de, og pludselig var der bare STOP. Navigatoren fortalte noget om kø i 21 km, men det troede vi ikke rigtig på, men det var nok korrekt. Vi stod stille i ret lang tid, og så begyndte vi at køre lidt, stoppe længe, køre lidt osv. Og efter noget tid løste det op for køen og vi kørte. Det eneste problem var mange sammenfletninger og at mange biler lige pludselig var samlet  - men videre kom vi da og vi nåede vores mål ved ca. 18.30 tiden – en campingplads i Nordfrankrig ved byen Peronne. Camping Chateua de osserai – vi har boet der før og det er ganske ok plads. Og vi havde kørt næsten 700 km.
Vi fik lidt at spise i campingvognen – hvad vi nu lige havde til et stykke brød, og ellers var vi bare godt trætte og gik ret tidligt i seng.

Se billeder fra pladsen her - Camping Chateau de Osserai

 

Søndag d. 11. august. Fra Peronne til Bonnec-la-Cote ved Limoges

Vi sov lidt længere end dagen før, og kørte først ved 8 tiden. I dag var målet at komme til en campingplads ved byen Limoges  - en slotscamping Le Chateau de Leychoisir
Turen var på godt 500 km, så det var lidt kortere end i går. Turen gik rigtig fint – ingen kø og vi ankom til campingpladsen ved 15.30 tiden.
Den største udfordring var nok rundt om Paris – Jeg er ikke vild med alle de motorvejssammenfletninger, men Christian klarede det fint, og det var nok mig der var mest nervøs. På et tidspunkt i en tunnel begyndte navigatoren at tro vi var et andet sted, og jeg begyndte at få det lidt dårligt – for hvor var det nu vi skulle dreje af næste gang…. Men heldigvis var der et par kilometer fra tunnelen og vi skulle dreje, så dem kom fint på plads igen.

Vi ankom til pladsen og det er en rigtig fin plads – lidt dyrere end mange andre, men indtil nu pengene værd. Ca. 32 euro pr nat for vores enhed og det er ok når vi bor så fint. Campingpladsen er i en slotspark, og her er bare rigtig hyggelig. De sanitære forhold er rigtig fine – de er rene og fine.

Der er også en god restaurant på pladsen, og her vil vi bo de næste 3 nætter.

Dyrene på pladsen var iøvrigt så tamme at man kunne fodre dem med græs eller hvad der nu lige voksede udenfor hegnet.

Camping Le Chateau de LeychoisirCamping Le Chateau de LeychoisirCamping Le Chateau de LeychoisirCamping Le Chateau de LeychoisirCamping Le Chateau de Leychoisir

Camping Le Chateau de LeychoisirCamping Le Chateau de Leychoisir

 

Mandag d. 12. august - Saint-Leonard-de-Noblat i Haute-Vienne

 

I dag ville vi se lidt af området vi bor i. Da vi sad oppe ved receptionen i går og kiggede på brochurer fik vi anbefalet at besøg byen Saint-Leonard-de-Noblat, så den satte vi ind som mål på vores navigator.
For at se lidt mere af naturen tog vi små veje til byen, og det er et flot område her omkring. Undervejs stoppede vi da også lige i en lille by der hedder Saint-Priest-Taurion. Floden Taurion løber igennem byen og der var en flot viadukt og en gammel bro som vi da lige måtte have et par billeder af.
Efter en fin køretur ankom vi til byen Saint-Leonard-de-Noblat, og i centrum af byen var der en fin stor gratis parkeringsplads. Office de Turisme lå også lige ved siden af, så vi hentede lige et bykort og et par andre brochurer. Så gik det eller på rundtur i byen – den var bestemt et besøg værd. En fin gammel by og et rigtig flot kirke.
Vi gik lidt rundt i byen og spiste lidt frokost på torvet, men det var nu ikke godt…. Vi var ikke så sultne, mere tørstige, så vi bestilte bare en let fastfood…. Men puhha, det smagte nu ikke godt, men en cola og lidt vand var godt i varmen.
Det var en rigtig varm dag – vel omkring de 28-29 grader og næsten ingen skyer. Vi kørte en tur en til floden – lå et par km fra centrum, og nød synet af et par flotte gamle broer og masser af blomster langs vandet.
Vi havde også fundet en brochure om et sted med både små og store tog – HISTORAIL. Vi var de eneste gæster da de åbnede ved 14 tiden, og der var nogle fine modeltog og lidt interiør fra nogle gamle tog. Ikke noget stort sted, men hyggeligt og de var rigtig flinke og lidt fransk fik vi da talt (med hjælp af et par engelske ord ind imellem…).
Derefter gik turen hjemad, vi skulle lige have handlet lidt til aftensmaden, så vi fandt et supermarked i Limoges. Vi troede at Limoges var en by på størrelse med Aabenraa eller lign. Men den var da godt nok ret stor….. men vi fandt da et supermarked og vi fandt da også hjem igen.
Resten af dagen nød vi på den dejlige campingplads.
Her er bare rigtig smukt, gode forhold (den har også 5 stjerner) og der er rigtig fint at gå en tur rundt på pladsen og se på de ret tamme rådyr – man kan klappe dem og de har nogle flotte gevirer og et sødt kid,
En dejlig feriedag er ved være slut, og det er kun begyndelsen.

Tirsdag d. 13. august - Limoges

Idag gik turen ind til Limoges - den by som var en del større end vi troede. Da vi kørte hjem igår havde vi set hvor vi ville parkere, så det var ikke svært at finde. Vi havde ikke de helt store forventninger til byen, det havde set på nettet så ikke ud af så meget. Men byen havde faktisk mange fine steder og gamle bygninger. Specielt den botaniske have ved kirken St. Etienne var meget flot. Vores første mål var en hobbybutik og en der hed Minimodel (de skulle have lidt i modeltog). Der var nu ingen af butikkerne der havde ret meget af det vi gerne ville have, men så sparede vi jo bare de penge....

Vi gik en tur rundt i byen og det var en fin tur rundt i byen - er bestemt et besøg værd. Vi undrede os lidt over at der var ret mange dyre mærkevarebutikker i byen, men kunderne må jo være der til dem. Efter et par timer havde vi mere lyst til at køre hjem på campingpladsen og nyde resten af eftermiddagen. Det var trods alt ret varmt, omkring en 27-28 grader.

Hjemme på pladsen nød vi sommervejret inde i skyggen resten af dagen.

Onsdag d. 14. august. Fra Bonnec-la-Cote til Moissac

Sidste morgen på denne skønne slotscamping - og turen går ca. 300 km sydpå til vores målby Moissag - i Regionen Midi Pyrenæ.

Vejret er rigtig fint - og det blev mere og mere lunt i løbet af dagen. Turen gik rigtig fint. Landskabet blev ret bakket ind i mellem, men det gik fint med campingvognen. Vi ønsker os godt nok en lidt mindre vogn, så bliver det lidt nemmere at være mobil og mere sikker på bilen kan klare det.... En flot tur, og vi ankom til campingpladsen ved 13 tiden. Vi havde bare ikke lige tænkt på at det var middagspause - til kl. 14.30, Vi gik en tur rundt på pladsen og kiggede på hvor vi mon skulle placeres. Vi kendte ikke nummeret på pladsen, men der var kun 1 plads ledig ud til floden, og vi håbede at det var vores.... og det var det heldigvis. Hvis man nu skal være lidt kritisk... så var det synd at en del buske og lignede spærrede for synet, men vi kunne se floden bare ikke så stor en del af den. Vi bor kun et par meter fra floden, så uden buske ville det have været helt super duper....

Vi fik os indrettet og selvom vi var lidt skuffet i begyndelsen - vi synes pladserne var meget små og det så lidt kedeligt ud. Men pladsen var faktisk fin, campingpladsen er velholdt og meget fin. Selv de sanitære forhold er ok - rengøring 2 gange daglig.

 

Tordag d. 15. august- Moissac

Idag ville vi se lidt nærmere på byen vi bor ved. Selvom det kun er ca. 1,5 km ind til byen valgte vi at tage bilen, og bruge energien på at gå rundt inde i byen. Vi parkerede oppe bagved klostret og startede i byens Office de Turisme, hvor vi fik lidt materiale. Ikke det helt store, hende vi talte med var lidt fraværende.

Moissac er faktisk en køn lille by, rigtig sydlandsk og ikke så meget det Frankrig vi har set indtil nu, men det er jo også fint. Selve torvet synes jeg er helt fantastisk hyggeligt, den store kirke som hører til klostreret danner baggrunden. De andre huse i forskellige sarte farver og med skodder for stort se alle vinduerne. De fleste af dem har en del patina og giver jo bare lidt ekstra charme at kigge på.

Først kunne vi ikke forstå at butikkerne var lukket - og der var gudstjeneste i kirken - så fandt vi ud af at det var helligdag. Ligesom for et par år siden hvor vi var på ferie i den katolske del af Tyskland var det Maria Himmelfart - og det er jo ikke en helligdag vi kender. Men så kunne vi bare kigge på vinduer og nyde byens gader.

Da vi havde gået rundt et stykke tid gik vi tilbage til klostret for at se det. Klostreret har trods alt 3 stjerne i Michelin guiden ( en rejse værd) og alle brochure vi har set er klostreret omtalt. Det var også flot - og man kunne leje en audioguide og få forklaringer til de forskellige ting. Det tager lidt længere tid, men er også interessant. Kloster gården var utrolig flot, og virkelig et besøg værd. Jeg nyder at besøge sådanne steder, der er en dejlig ro - selvom der kan være mange turister - og kirken var også flot.

Ved kirken så jeg et skilt der fortalte at der en procession om aftenen kl. 21, så vi besluttede at køre hjem på pladsen et par timer og så tage ind i byen og spise og hvad der var kl. 21.

Vi fik en fantastik måltid mad - en tallerken med and på 4 forskellige måder - det smagte rigtig godt. Der serveres and på stort set alle restauranter i dette område og sikkert også på mange forskellige måder, det er bare ikke lige dem alle vi forstår.

Processionen kl 21 var der da, men det var ikke så mange med fra kirken, bare nogle få nonner, og så en masse almindelige mennesker med stearinlys ( jeg havde nok håbet på et større religiøs optog som jeg har set billeder af) men det var da fint alligevel. Medens vi spiste var der underholdning på torvet og vi troede da de holdt inde når processionen kom ud af kirken, men der var musik på bånd, så vi kunne desværre ikke høre ret meget af hvad de sang. De kunne vi først da vi gik lidt væk fra torvet, og det er da hyggeligt med sådanne traditioner. Alle små som store kendte åbenbart sangene for de sang alle med.

Endnu en varm sommerdag var slut og vi havde fået endnu flere ferie oplevelser.

 

fredag d. 16. august - Cahors

Idag gik turen til Cahors - den har 2 stjerne i Michelin guiden, så den måtte vi da have en kig på. Der var ca. 69 km derop, og turen var bare rigtig flot - der er virkeligt et smukt landskab heromkring. Godt nok synes jeg ikke altid det er sjovt med de smalle veje, mange sving og så højderne, men det var nu smukt.

Vi fandt hurtigt en p-plads og gik over broen mod den gamle bydel. Byens ene side er primært den gamle bydel, men der var også lige en flot bro som vi gerne ville se, og det var over på den anden side af byen. På vej ind til byen snakkede vi med at nogle rigtig flinke mennesker som passede et lille hus der var beregnet til at hjælpe pilgrimsvandrerne undervejs på deres tur til Santiago de compostella. Da de hørte vi var danske gav det lidt minder for manden, han havde arbejdet i Helsingør for mange år siden, og kunne et par svenske ord.

Vi fortsatte hen til den gamle bro, som var den der har 2 stjerne i Michelin grønne guide, og det var virkelig en flot og særpræget gammel bro. Den bør besøges når man er i Cahors. Vi tog også en tur med turisttoget, men det var til gengæld spild af tid. Det er meget bedre selv at vandre rundt i den gamle bydel - den er meget nem at overskue, da den ligger på højre siden af den store vej igennem byen og ned til floden. Det var en meget flot gammel bydel, med mange flotte gamle huse, smalle gader og mange flotte detaljer. Virkelig en flot tur - MEN det var varmt, MEGET varmt, og det gjorde at vi valgte at gå rundt i byen, og derfra køre hjem. Egentlig var planen at ville se en lille fin by - St.circ de Lapopie ( eller lignende ) som skulle være meget flot. Men det var simpelthen for varmt - temperaturmåleren i bilen var på 40 grader - og vi orkede simpelthen ikke at se mere, så turen gik hjemad i stedet for. På vej ind til byen havde vi stort set ingen vinmarker set - men dem så vi da vi kørte hjem. Vi kørte en anden vej hjem og vi kom rigtig ud i Cahors vimområde - det er rigtig flot. Vi så IKKE Chateau Caix, men da vi ikke forventede at dronningen ville give kaffen alligevel, så søgte vi heller ikke efter det.

På vejen hjemad kom vi forbi en by der hedder Lauzerte - den lå simpelthen så utroligt smukt, og det skulle også være en hyggelig by (en af de 100 smukkeste landbyer i Frankrig) men heller ikke engang det kunne lokke os - vi skulle bare hjem på campingpladsen i skyggen og drikke masser af vand.

Der var ca 26 grader ved kl 2330 da vi gik i seng, det var begyndt at lyne lidt og i løbet af natten kom der også masser af lyn og torden og en hel del vand.

 

 

Lørdag d. 17. august- Montauban

Vi nød morgenmaden og havde rigtig god tid - heldigvis var varmen fra igår ikke at mærke fra morgenstunden, og det var faktisk dejligt at tage en lille trøje på.....

Planerne for dagen var en tur til Montauban - en by ca 25 km herfra, Da vi ikke rigtig kender byerne heromkring har jeg nogle gange en forkert opfattelse af størrelsen - jeg troede Montauban var en lille by på omrkring de 10.000 indbyggere, men der var ca 50.000. Men heldigvis nemt nok at finde ind til den gamle bydel og finde en p-plads. Der var en p-plads nede under den gamle bro, og den kunne vi bare ikke lige finde ned til, men den lå rigtig flot. Vi fandt et p-hus inde i centrum og det kunne da også bruges. Vi startede med at besøge 1 af byens mange kirker (jeg talte ihvertfald 5 stk på bykortet) og den var da også stor og flot. Det er imponerende at se de store gamle kirker... jeg nyder det hver gang.

Derefter gik en tur rundt i de mange gader som var gågade - og en særdeles flot plads inde i centrum - Place Nationale - den kan varmt anbefales. En ret stor firkantet plads med dobbelt rækker arkader rundt i kanten, Det var lige oplagt til forskellige restauranter og et par butikker. Et rigtig hyggeligt gågademiljø hvor man sagtens kunne få nogle timer til at gå. 2 forskellige steder fik en lille bog og byen Montauban og en om byen og det området. Nogle utrolig fine små bøger med masser af flotte billeder. Vi fik den da de kunne høre vi ikke var franske, og de spurgte hvor vi kom fra. God service til turister.... men selvfølgelig betød det ikke mit kamera ikke blev brugt... det gjorde det.

Efter et stykke tid begyndte butikkerne at lukke - det var jo trods alt lørdag og ved at være lukketid (stort set alle butikker har lukket hver dag fra 13 - 1430) men idag var det nok lukket for resten af dagen. Vi fandt bilen og kørte hjem til Moissac. Varmen var begyndt at tage rigtig godt fat, og vi ville gerne hjem på pladsen og sidde i skyggen,

Vi fik vasket lidt tøj, og ellers bare slappet af, og heldigvis var varmen knap så voldsom som igår, så det gik. Men de høje varmegrader er ikke lige vores største livret - må gerne bliver under de 30 grader.

En god bog, udsigt over floden, lidt skygge og noget køligt at drikke, så kan vi godt lige klare det.

 

Søndag d. 18. august- Moissac og besøg hos Laure og hendes familie

Idag ville vi en tur ind og se markedet i byen - og det var faktisk ret stort. En masse forskellige ting - lige fra tøj, tasker og til pølser, frugter og andre lokale varer. Et fint, men det er varmt og lidt for varmt efter vores smag. Vi ville også gerne se nabobyen Castelsarrasin. Om det var varmen eller os der bare ikke kunne finde noget vides ikke men det eneste vi fandt som var fint var nede ved kanalen - der lå nogle rigtig fine både af dem der sejler rundt på floderne (små flodpramme der ligner et lille sommerhus)

Vi kørte efter ret kort tid hjem på campingpladsen og fik lidt frokost. Eftermiddagen tilbragte vi på campingpladsen og sad i skyggen og slappede af. Ved 17-tiden skulle vi mødes med Laure og hendes familie. Det er Lucienne`s bedste veninde. (Lucienne som bor i Sønderborg idag, kommer fra Toulouse). Lucienne havde anbefalet os en masse steder i Frankrig og da hun hørte vi havde valgt Moissac som base, så mente hun at vi bestemt skulle møde Laure og hendes familie. Laure er engelsk lærer og derfor ingen problemer med det franske. Hendes mand kunne desværre kun meget lidt engelsk, men det gik nu fint og de var rigtig søde. Deres dreng - omkring 4 år - var lidt genert i begyndelsen, men det kom han da over, og han fortalte og viste hans skolebog som han var meget stolt over - og det gik på meget hurtig fransk, men med hjælp fra moderen kom der også et par engelske ord. Det var faktisk sjovt at tale med ham. Han forklarede ting på sin egen måde og viste billeder så jeg vidste hvad han talte om. Vi fik også et par lokale tips fra dem, og et af dem var et udsigtspunkt lidt uden for byen.

Da vi havde været hos dem et par timer, kørte vi op til udsigtspunktet ved byen Boudou. En rigtig flot udsigt over dalen hvor man kunne se floderne Tarn og Garonne løbe sammen til en flod, og med kanalen ved siden af.

Derfor kørte vi til Moissac igen og kørte forbi et pizza sted og tog et par pizza`er med hjem til campingvognen. Da var klokken også ved at være 21, så det var vel tid til at få noget at spise.

Vi kan iøvrigt godt forstå at man spiser senere hernede, det er jo så varmt at kan faktisk ikke kan spise noget før varmen tagr lidt af. Det kender man jo godt fra charterferie, men det er nyt for os på campingture at vi er så langt sydpå.

 

 

 

Mandag d. 19. august - Carcasonne

Den første gang vi talte om at køre herned sydpå var pga. byen Carcasonne som vi havde set noget om på TV. Så turen denne dag skulle gå til Carcasonne. Den lå ca. 150 km fra Moissac, og vi skulle forbi Touluse, så derfor var det om at komme tidligt afsted. Carcasonne er en af meste besøgte seværdigheder i Frankrig, så det var også om at komme så tidlig så der ikke var alt for mange mennesker.

Turen gik fint - ingen kø ved Touluse (det er et af de store trafikknudepunkter på egnen, så der er tit kø). Midt på formiddagen ankom vil til Carcasonne, og vi fandt da også hurtigt en p-plads ret tæt på den gamle by. Der var skiltet med at der var 2000 p-pladser, så der burde være parkering at finde. Vi gik op gennen nogle gader og fandt da også en indgang La Citè som den kaldes.

Det så flot og imponerende ud da vi stod udenfor - et stort kompleks. Det var også stort, men ikke så stort så at man ikke kunne finde rundt. Vi gik rundt i et par timer, og var hele vejen rundt omkring - nogle steder flere gange. Da vi ankom til hovedindgangen var vi ikke i tvivl om at det var hovedingangen. Der kom bare en stor flok mennesker ind hele tiden, og der blev flere og flere mennesker.

Det er et flot sted - det er også MEGET turistet. Man får lidt af fornemmelse af Mt.Saint Michel i Nordmandiet når man går rundt her, men det kan ikke slå Mt. Sct Michel.

Der er også rigtig mange turistbutikker - og så er der vildt mange restauranter. Det ene store torv, var simpelthen fyldt med så mange borde og stole fra forskellige restauaranter, at det bare for var for meget. Vi havde hørt at man sagtens kunne bruge en hel dag der, men det var nok også fordi der var en laaang kø for at komme ind og se slottet og bymuren. Vi sprang denne seværdighed over, køen var simpelthen alt for lang, og vi synes også at man fik en fin fornemmelse af byen ved at gå rundt i gaderne. Det er en barsk historie tilknyttet stedet, og hele komplekset har være meget tæt på at forsvinde. Heldigvis kan man da se det idag, og det er et besøg værd. Men jeg ville fortrække en dag udenfor højsæsonnen, og så håbe på lidt færre mennesker - det vil helt sikkert gøre oplevelsen større. Eller et besøg om aftenen ville nok også være en god ide.

Midt på eftermiddagen satte vi kursen mod Moissac igen, og efter godt 1,5 time var vi hjemme igen. Så det blev en stille og rolig aften på campingpladsen - heldigvis var det ikke så varmt idag, faktisk var det overskyet og kun omkring de 26 grader.... så det var til at holde ud.

 

Tirsdag d. 20. august - Moissac og lidt shopping.

Allerførst morgenmad med masser af tid - det er rigtig dejligt når der er ferie. Sidde og læse lidt og nyde kaffen.

En stille og rolig dag - vi var lidt rundt i nogle af butikkerne og kigge lidt, og købe en lille smule måske også.... Det var nogle butikker vi havde set når vi kørte rundt som vi lige skulle have checket af.

Vi ville også ud og se slusen på det sted hvor Canal des 2 Mers / canal Midi kryder floden Taronne. Et lille hyggeligt sted og vi flyttede bordet ind i skyggen under nogle træer - ellers var det bare alt for varmt. Vi fik lidt let frokost, og sad og nød stemningen. Desværre kom der ingen skibe mens vi var der - men det ser altid lidt specielt ud når broen over vandet er et vandløb og ikke til biler eller tog. Vi kan se broen fra vores campingvogn (desværre er der en del træer der tager det meste af udsynet) men langt hjemmefra var vi jo ikke. Det er en fin tur langs floden og på vejen hjem - ned til floden Taronne - så vi et lille kønt sted med udsigt over til campingpladsen. Der måtte vi lige lave et stop og få lidt køligt at drikke. Skønt at sidde i skyggen og drikke et godt glas hvidvin og have en super flot udsigt. Vi nyder at bo så tæt på Moissac og at det er så fin en by.

Og efter nogle timer kørte vi tilbage på campingpladsen og slappede af igen... virkelig en stille dag.

 

 

Onsdag d. 21. august - Lauzerte - Monjoi - Auvillar

Den oprindelig plan var egentlig at tage til byen Albi idag, men vi havde ikke rigtig lyst til den ret lange køretur, og vi manglede også et se nogle småbyer her i omegnen. Så planen blev ændret til en rundtur i omegnen af Moissac.

Da vi kørte til Cahord kom vi forbi en by der hedder Lauzerte, som ligger utroligt smukt. Dengang havde vi ikke energi til at tage ind i byen og den var den første by på turen idag. Den ligger ca 23 km fra Moissac og den er også med i "de 100 smukkeste landsbyer i Frankrig" og smuk det er den. Vi var enige om at det bestemt var en af højdepunkterne i denne ferie - en utrolig flot by, og turen op til byen er bestemt bedst på gåben. Vi kørte op til byen startede og der var et lille marked. Vi fandt en parkeringsplads og tog første en lille tur på markedet. Det var ikke det helt store men et stykke ost fik vi da købt. Ham vi handlede med spurgte om vi har hollændere eller tyskere, da vi sagde vi kom fra Danmark sagde han bare - "hvad laver en dansker dog helt hernede???" og smilede. Vi kunne bare sige - sikkert det samme som de fleste andre turister.

Derefter begyndte vi at gå op af trapperne og mod toppen. Nogle flotte udsigter undervejs, og små smalle gader. En flot tur. Da vi kom op på toppen var byen også rigtig flot. En rigtig flot landsby med en sydlandsk stemning der bare er i top. Denne by er absolut et besøg værd og også en god omvej værd. Vi fik en kop kaffe på torvet - der var kun 1 restaurant åben, da klokken ikke var mere 10, og der var ikke meget liv i byen endnu. En smukt torv - man kunne bare sidde og kigge på alle husene og forskellige detaljer og bare nyde synet.

Vi kig en tur rundt i byens gader - der var ikke så mange så det var til at overskue. Og efter nogle timer gik vi ned til bilen igen og kørte videre. Kunne sagtens have brugt flere timer og jeg kan anbefale at sætte mindst 1/2 dag af til denne by - den er rigtig god.

Så satte vi kursen mod Montjoi - en lille by, det havde vi fået at vide, men også at det var en køn lille by. Den lå også på toppen, og det var en flot by. En hel del mindre end Lauzerte, og der var bare 2 gader i byen - i begyndelsen og slutningen mødtes de 2 gader, så det var ikke svært at finde rundt. Et par butikker var der da også i byen, og byen var flot pyntet med flag. En lille speciel by som er værd at lave et stop ved. Hvis man skal bruge ret meget mere end 1 time, så kræver det at restauranten har åben og man sætter sig der.... ellers er 1 time vel ganske ok.

Restauranten havde lukket onsdag formiddag, så vi kunne ikke spise frokost i denne by, men så kørte vi da bare videre til Auvillar. Auvillar er også med i " de 100 smukkeste landbyer i Frankrig" og den er ret speciel omkring det gamle torv. Det var kun omkring torvet at byen var rigtig gammel og flot - vi så ikke andet og Office de Turisme havde middagslukket til kl 15. Så vi gik en tur og ville finde et sted at få noget at spise. Menuerne var lidt specielle synes vi - vi skulle jo bare have en let frokost og ikke en stort måltid. Vi fandt da et sted - men det tog laaang tid bare at få menukortet, og da serveringsdamen tog imod bestillinger fra nogle stykker som var kommet senere end os, ja så gad vi ikke vente længere og gik igen. Vi kørte hjem på campingpladsen og fik en sen frokost - og det var ganske dejligt.

En rigtig varm dag - over de 30 grader igen, vist på ca. 32 grader - så skyggen hjemme på campingpladsen er rigtig god.

Torsdag d. 22. august.

Planerne for dagen var ikke så særlig mange. Vi ville en sidste tur rundt i Moissac og se lidt mere, samt kigge lidt i butikker. Da vi jo ved at varmen bliver værre op ad dagen, så startede vi dagen med at gå op til et udsigtspunkt. Det var ikke særlig langt derop, men ret så stejlt. Og sikken en flot udsigt der var over byen. Vi kunne se campingpladsen og den centrale del af byen. Super flot, og bestemt gåturen værd. Da vi havde nydt udsigten et stykke tid, gik vi ned i byen igen.

Vi fandt et par forskellige små butikker, og jeg var også inde i den scrapbutik igen. Hun havde lavet nogle rigtig flotte albums, og jeg fik lov til at tage nogle billeder af dem, så nu må jeg se om jeg kan lave nogle der ligner.

Vi nød at gå en tur rundt og bare nyde byen, det er en lille hyggelig by og bare at gå og iagttage alle de forskellige vinduer, de fleste med skodder for - ja det er i sig selv bare en flot.

Efter nogle timer var vi hjemme på pladsen igen og slappede af og fik ryddet op og gjort klar til at rejse dagen efter.

Atter en meget varm dag - ca. 33 grader.

 

Fredag d. 23. august.

Vi stod tidlig op, og kørte fra pladsen ved 7.30 tiden. Der var 689 km forude hvis vi skulle nå den campingplads vi havde planlagt. Målet var at nå op til en by der hedder Melun og ligger sydøst for Paris.

Det var en fin køretur - den gik op og ned ad bakkerne ( der var ret mange bakker den første halvdel af turen) og det var også en flot tur. Ved 17 tiden nåede vi dagens mål.

Vi havde fundet en campingcheque plads - La belle Etoile - Kawan willage - klik her for deres hjemmeside

Den lå ifølge det vi havde set, helt ned til Seinen, og vi håbede at der var pladser helt ned til floden.... MEN vi havde ikke lige set at der var en vej imellem floden og campingpladsen... øv. Men ikke at gøre ved det. En ganske udmærket plads, ikke noget helt specielt, men bare ikke lige det vi havde håbet på.

Vi ville blive her et par dage, målet var et besøge Provins (en middelalderby og et af de 2 slotte der lå i nærheden).

Campingpladsen havde også en restaurant så der spiste vi aftensmad og vi var glade for at være kommet godt frem. Campingpladsen ligger godt hvis man vil besøge Paris, Eurodisney eller andre af de ret mange ting at se i nærheden.

 

Lørdag d. 24. august.

Dagens plan var at besøge Provins - ca. 50 km fra campingpladsen. Vejret var lidt mere tempereret - ca. 25 grader og både overskyet og lidt sol. En dejligt vejr, og rigtig fint når man vil ud og se lidt. Det giver bare lidt mere energi at gå rundt og kigge når vejret ikke er alt for varmt.

Provins er ret rigtig fint sted - faktisk kunne vi bedre lide den end Carcasonne. Sådanne steder er jo nok bedst at besøge udenfor højsæson hvor der er knap så mange mennesker. Vi var ret tidligt i Provins, og der var ikke så mange mennesker. Vi havde læst at der var høstfest lørdag og søndag, så vi var lidt spændte på at se hvad der var. MEN det var nok mest søndag, ihvertfald var der ikke meget løs lørdag formiddag, de fleste af butikkerne åbnede først til middag, og der var gang i at sætte diverse boder og lignende op. Vi gik lidt rundt i de gamle gader og kom også en tur ned i byen - bestemt også en gammel og hyggelig del af byen. Da vi gik tilbage til den gamle bydel var der lidt mere liv, og butikkerne var begyndt at åbne. Der er ikke så mange typiske turistbutikker, men mere lidt lokal kunsthåndværk og brugskunst. Vi synes rigtig godt om byen en hyggelig gammel by.

En lidt speciel ting var de butikker som var i de gamle kældre. Det var ret høje rum, og ret lange og stejle trapper ned i butikkerne ( det var tidligere lagerrum for bl.a. champagne).

Vi havde også besluttet at vi se ville 1 af de 2 shows som der blev vist i byen. Det ene var et show med ridder kampe og det andet et show med ørne og andre fugle. En gæst i receptionen havde sagt til os at fugleshowet var helt suverænt, så det besluttede vi os for. Det var rigtig flot og anderledes show - og en helt speciel oplevelse. Det kan kun anbefales at se det - så selvom vi ikke forstod historierne der blev fortalt, så var selve showet så flot at det var nok i sig selv. Der var flere forskellige scenarier - det mere almindelige fugleshow, arabisk show med både fugle og heste, skovtrolde, ulve og flot musik til.

Det kan også anbefales at gå en tur udenfor murerne, det ser ret imponerende ud. Da vi kom ud til porten, så vi et optog med gamle og nye traktorere - en del af det optog der vil være om søndagen.

Alt i alt en rigtig god oplevelse at besøge denne by, og hen på eftermiddagen begyndte der godt nok at komme mange folk, men da havde vi jo set det meste, så det var ok.

 

Søndag d. 25. august.

Idag var det planen at besøg et slot - jeg synes det var et rigtig svært valg. Der var det store slot i Fontainebleu hvor stort set alle franske konge og kejersere har boet og bygget ud på slottet. Det andet slot Vaux le Vicomte, som er knap så kendt men skulle have en helt fantastisk have anlæg og det er også et slot som blev brugt som model for Versailles.

Jeg synes det var et rigtig svært valg, og dem i receptionen på campingpladsen kunne heller ikke hjælpe (de sagde begge slotte var flotte og spændende). Begge slotte havde 3 stjerne i den grønne Michelin guide.

Da det var en regnvejsdag, og rigtig trist vejr, så valgte vi slottet i Fontainebleu. Det var også et utrolig flot slot. Vi fik en audio guide med tysk tale, så vi kunne forstå fortællingerne. Slottet lå ca. 20 km fra campingpladsen, så det var kun en kort køretur.

Da vi kom til Fontainebleu var det lige lidt svært at finde en campingplads - slottet ligger midt inde i byen, men der var faktisk en stor campingplads lige ved office de Turisme, vi havde bare ikke set den.

Det var bare et stort og super flot slot - mange spændende og forskellige historier fik vi om de forskellige rum. Nogle gange fik man helt ondt i nakken af at kigge på de fantastisk flotte lofter. Virkelig et flot slot - og det ene rum var flottere end det andet. Der var mange rum, og da vi var igennem turen var det ganske fint - eneste dårlige ting var at kirken var lukket. Vi fik en lille kig ind i kirken fra en etage højere, og det så rigtig flot ud, men ikke at gøre noget ved. Slottet er helt utrolig stort, og den lange tur vi var på var vist kun en lille del af slottet. Vi var ikke ude i parken, den vil sikkert være flot hvis der bare havde været tørvejr og lidt sol. Men vi gik en tur op i byen i stedet for. Godt nok synes vi varmen var lidt for meget sydpå, og forskellen var ret stor til vejret i dag - regn, overskyet og ca. 17 grader var lidt af en forskel.

Det andet slot må vente til næste gang vi kommer i nærheden af dette område.

Vi havde set en brochure om et sted med et tog der kørte på et smalspor, og noget om tog fra 1. verdenskrig. Det lå lige uden for Fontainebleu, og hed Tacot des Lacs. Så det kørte vi ud til for at se hvad det var.

Det lå helt ude på landet og så ikke ud af ret meget. Vi kunne se på papiret at togafgangen var 15 min senere, så vi ventede og købte en billet. Hende der solgte billetter forsøgte at fortælle os så meget som muligt på engelsk - rigtig fint. Vi fik at vide at vi ville køre en tur til kanalen, over 2 små broer og 1 større bro. Togturen var da fin nok, men ikke noget stor oplevelse. De havde rigtig mange fine gamle tog, og vi fik fortalt en masse om de forskellige tog. Vi forstod noget af det, og noget af det fortalte hun også på engelsk. Desværre var området ikke særlig præsentabelt, og det var derfor svært at se dem alle. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om penge, og det koster nok mange penge. Så mange turister var der heller ikke - vi har 5 ialt på første hold. Men hvis man er til gamle tog og særlig vægt på materiale fra 1. verdenskrig, så må det være et rent slaraffenland. Der var maskiner fra både Frankrig, Tyskland, England og USA, og som sagt virkelig søde mennesker der fortalte om stedet.

Derfra gik turen hjem på campingpladsen og resten af dagen foregik stille og roligt på campingpladsen.

Jeg havde fået lidt problemer med min PC, den ville ikke starte. Jeg havde håbet at strømmen her på pladsen måske var bedre.... men ak, stadig bare en sort skærm. Godt jeg havde ekstra hukommelseskort til fotoapparatet, så jeg kunne da tage de billeder jeg ville. Jeg lånte en PC i receptionen, og forsøgte at finde en løsning på problemet, men desværre hjælp det ikke.

 

Mandag d. 26. august

Så gik turen videre nordpå - dagen mål var camping Limburg Gulpenberg Panorama i Sydholland. Det var en tur på ca. 500 km og det gik rigtig fint.

Vi startede forholdsvis tidligt - vi kørte fra campingpladsen omkring 0715, vi havde bare ikke lige tænkt på at det var mandag morgen og at mange skulle ind mod Paris på arbejde. Men det gik heldigvis fint, vi var heller ikke så tæt på Paris som på vejen nedad, og vi kørte ret hurtigt i en retning væk fra Paris, så vi har nok lidt heldige.

Vi ankom først på eftermiddagen til campingpladsen i Holland - og sikken en flot campingplads. Se pladsens hjemmeside her.

Normalt er Holland fladt, men ikke i dette område, og pladsen ligger i terrasser og rigtig mange pladser har en flot udsigt. Pladsen var ren og pæn, og meget velholdt. En skønt sted, som vi sikkert vender tilbage til en anden gang.

Vi besluttede at vi ville blive her i 2 dage - også en campingcheque plads, så det var godt vi havde nogle check på kortet.

Om aftenens spiste vi på campingpladsens restaurant - god og lækker mad.

 

Tirsdag d. 27. august

Campingpladsen ligger tæt på både Maastricht og Aachen, og egentlig ville vi have været en tur til Maastricht, men vi besluttede i stedet at tage en tur ned i den ny vi boede i (der var nemlig en stor hobbybutik der, så det var bare super) og vi havde fundet en togbutik i en anden by ret tæt på.

Vi tog først ned i Gulpen og kiggede på byen, den er ikke ret stor, men en hel del hyggelige cafeer. Vi var i hobbybutikken, og kørte en tur til Heerlen, hvor togbutikken lå. Vi kendte ikke byen, og troede det var en lille by, men den var vist ret stor. Vi fandt togbutikken, som desværre kun havde åben torsdag, fredag og lørdag. Da byen var ret stor, valgte vi at køre hjem til Gulpen igen. Vi kørte en anden vej hjem, og der var virkelig en flot natur i området. Endnu en grund til at vende tilbage en anden gang.

Vi spiste frokost i Gulpen og fik en rigtig god sandwich. Resten af dagen nød vi hjemme på campingpladsen. Der var bare en rigtig flot udsigt, og et herligt sommervejr (ca. 25 grader og vindstille) lige et sommervejr som vi allerbedst kan lide det.

om aftenen spiste vi igen på campingpladsen, men denne gang på anden del af restauranten. På den anden side af vejen ude ved receptionen havde de lavet en slags overdækket terrasse med en fantastisk udsigt ned over byen. Her sad vi og nød aftensmaden med en lokal mørk øl og en fantastisk flot solnedgang. Super dejlig afslutning på en skøn ferie.

 

Onsdag d. 28. august.

Hjemtur - ca 700 km hjem. Turen gik fint og vi kørte kl. ca 0730 og var hjemme ved 18 tiden. Velankommet derhjemme fik vi tømt campingvognen og det er heldigvis skønt at være hjemme igen.