

Auxerre har faktisk også et fodboldhold som rangerer ret højt i franske liga, det vidste vi ikke. Vi valgte at bo på camping Municipalle i Auxerre og den ligger lige ved siden af stadion. Den ene aften kom der rigtig mange på pladsen og folk vandrede over til stadion, dagen efter fandt vi ud af det var en UEFA kamp og der er faktisk også er en dansker på holdet.
Det er en flot by og man kan følge en fastlagt rute for at se hele byen. På fortovene og vejene er små sten som viser vejen rundt og hver gang man kommer til et hus eller andet som findes i turbeskrivelsen ser man denne sten og det nummer som også findes i beskrivelsen.


Byen er rigtig flot oplyst om aftenen, og det kan anbefales at tage en gåtur lang floden når det er mørkt - det er virkelig et flot syn.

Byen domkirke er bestemt et besøg værd og det kan også anbefales at besøge krypten og skattekammeret. Krypten har nogle fantastiske flotte gamle fresker. Der bliver også arrangeret et lys og lydshow i kirken, og det havde været rigtig godt hvis det havde taget den halve tid, så selvom vi kunne få oversættelsen i hovedtelefoner, så var det lidt for langt.

Byen har også mange flotte blomsterbede og som det ses her så pynter det virkelig op i gadebilledet.







